2016​

​Frederikshavn kunstmuseum

TO+FEMale. 100års jubilæumsudstilling KKS.

august - oktober 2016.

Maleren Jette Wistoft Noyes har gennem sin karriere dyrket både portræt-, figur- og landskabsmaleriet. Inden for de seneste år har hun koncentreret sig om naturskildringen, og det er karakteristisk for hendes arbejdsform, at hun ubesværet veksler mellem ekspressive, panoramiske abstraktioner over naturoplevelsen og stiliserede fortolkninger af naturen som idé.

I sine nyeste serier komprimerer Jette Wistoft Noyes naturoplevelsen til stiliserede tegn, der på én gang er idé og symbol, spændt ud mellem før og nu. Den køligt-grønne silhuet af et majestætisk bøgetræ malet op som baggrund for konstruktivt-koloristiske linjeforløb i pang- og neonfarver, eller vindslidte læhegns kalligrafiske profil tegnet med knivskarp kontur på bevidst konturløse, organiske, ikke-naturalistiske farveflader.

Jette Wistoft Noyes gør i disse malerier op med et kunstsyn, der helt frem til i dag har fastholdt naturskildringen i en (national)romantisk ramme, præget af det tidlige 1800-tals opfattelse af naturen som beåndet symbol. For giver det overhovedet mening at holde fast i et tilbageskuende natursyn, når naturen i dag er prisgivet menneskets trang til forbrug og krav om vækst?

Anne Lie Stokbro

Firmainformation

​Glimsholtvej 452

9870 Sindal

​Telefon: 86 36 71 92​​

​E-mail: no-yes@no-yes.dk

No - Yes v/Jette Wistoft Noyes