Om "Fragmenter".
Hirtshals Fyr og Bunkeranlæg rummer kæmpekontraster. Lige fra oplevelsen af at kunne se horisonten hele vejen rundt, det lys der er, himlen, havet og jordens krumning til de små, trange og mærke rum i bunkeranlægget, der nu er gravet ud af klitten.
Hans E Madsen har skabt en installation, der kan ses i sin helhed fra toppen af fyret, altså på lang afstand. Og for at understrege det kæmpespænd, der ligger i området har jeg valgt at gå helt ned i detaljen.
"Fragmenter" er små detaljer fotograferet fra et maleri, som udgjorde en del af en udstilling til og på fyret i 2009. Disse små udsnit er forstørret ca. 60 gange, så man kommer tættere på detaljen end øjet rent fysisk er i stand til.
De er samtidig en samling af farver fra området og rummer dermed en del af stedets identitet.