For Jette Wistoft Noyes er den eksperimenterende refleksion og fordybelse i de maleriske og æstetiske spørgsmål drivkraften i et kunstnerisk værk, som gennem årene har udfoldet sig i både heftig ekspressivitet, som det var tilfældet med portrætmalerierne fra 1990erne og 00erne, i på én gang kraftfulde og meditative naturabstraktioner fra samme periode og i de neo-romantiske landskabsmalerier, som hun er optaget af her og nu.